Ruslands militære øvelser overgår langt NATO´s i antal og størrelse

Russiske opklaringsenheder på øvelse. April 2017. Foto: mil.ru

Ruslands militære øvelser foregår året rundt og omfatter et antal soldater, som langt overgår størrelsen af NATO´s militære øvelser.

Det fremgår af en oversigt, som Københavns Universitets Center for Militære Studier netop har offentliggjort. I rapporten “Orden og afskrækkelse” har forskerne sammenstillet en oversigt over øvelser omfattende flere end 9.000 deltagere, som Rusland og NATO har gennemført siden 2013. Rusland har gennemført 19 større øvelser med op til 160.000 deltagere og et gennemsnit på 65.000 deltagere per øvelse. NATO har gennemført 12 større øvelser med et gennemsnit på 16.000 deltagere.

Rapporten beskriver, hvorledes Rusland ser sig selv i en “fundamental og flersidig konflikt med Vesten,” og hvordan russerne, eller i hvert fald de russiske beslutningstagere, opfatter NATO som en væsentlig trussel.

Tryk for stort format

Den opfattelse er også forklaringen på, at Ruslands militære udgifter steg med knap 60 procent i US-dollars (2014 værdi) mellem 2008 og 2015. I 2017 er stigningen mindre, omkring syv procent, men hertil kommer en række forsvarsrelaterede udgifter, der betales via andre konti som uddannelse, forskning, bistand og udvikling.

“Alt i alt tegner der sig et billede af en russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er baseret på en verdensopfattelse, hvor vestlig enhed og integration, særligt i NATO og EU, udgør det væsentligste sikkerhedspolitiske problem for Rusland. Russisk politik domineres ifølge rapporten af personer med baggrund i den tidligere sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB og den nuværende, FSB.

LÆS OGSÅ :   USA´s strategiske bombefly viser muskler over Østersøen

Den russiske præsident Putin har en fortid i begge tjenester, og det er “derfor ikke overrasken, at Ruslands nuværende udenrigs- og sikkerhedspolitik baserer sig på den samme konfliktforståelse som den, der var fremherskende i den sovjetiske elite under den kolde krig.”

Resultatet er, at Rusland anvender både politiske og militære midler i konflikten mod Vesten. Midlerne omfatter undergravende virksomhed som indtrængen i og manipulering af politiske partier, infiltrering af væbnede styrker, politi og andre myndigheder samt skabelsen af civile uroligheder. Hertil kommer hybridoperationer, misinformation, hacking med tilhørende afpresning – som eksempel hackingen af danske militært ansatte i 2015 og 2016 – og mange andre midler, bortset fra direkte konventionel krigsførelse.

CMS: Prisen på fremtidens forsvar. (Tryk for stort format)

“Rusland udgør således en ny og fundamental udfordring for vestlig sikkerhedspolitik og et problem for den europæiske sikkerhedsarkitektur. Det er en konfliktrelation, som Vesten og Europa ikke kan lade som om ikke eksisterer. Så længe Rusland ønsker, at relationen skal være konfliktfyldt, er den det,” skriver forskerne bag rapporten.

Enkelte vestlige lande som Danmark har dog hidtil ikke reageret i nævneværdigt omfang på den russiske udfordring. I en anden netop offentliggjort rapport fra CMS, Rørte Vande, viser forskerne, at Danmarks udgifter til forsvar, udviklingsbistand og udenrigsrammen – tilsammen kaldet “internationale virkemidler” – har udgjort en stadig mindre andel af bruttonationalproduktet og af de samlede offentlige udgifter siden 2008.

LÆS OGSÅ :   Tass: Russisk kampfly jager Nato-fly væk fra den russiske forsvarsministers fly

Regeringen har dog bebudet, at den til efteråret vil stille forslag om nyt forsvarsforlig indeholdende et “substantielt løft” af forsvarsbudgettet. Først skal forsvaret dog finder besparelser for op mod en milliard kroner om året, herunder for 600 millioner kroner på forsvarets operative kapaciteter. Besparelsen skal betale for en række udgifter, herunder arbejdsskadeerstatning til veteraner og aflyste besparelser på det civile beredskab, som forsvarspolitikerne har vedtaget gennem de senere år, men som de ikke har anvist finansiering for.

Forskerne fra CMS opstiller en række anbefalinger til at imødegå Putins regimes forsøg på at “undergreve demokratiske processer og institutioner i Europa. Forskerne afviser tanker om at “acceptere russiske interessesfærer inklusive retten til at bestemme over nabolandes udenrigspolitik og alliancetilhørsforhold.”

Tryk for stort format

Rusland skal altså ikke kunne bestemme eksempelvis hverken Georgiens eller Ukraines valg af alliancer. “Det er en option, der ville undergrave Danmarks egen rolle og status i verden,” konstaterer forskerne, og anbefaler i stedet en tilgang, hvor Vesten på den ene side med NATO som en hovedhjørnesten fastholder både politisk og militær afskrækkelse, men på den anden side også fastholder et langsigtet mål om at integrere Rusland i den europæiske sikkerhedsarkitektur. Vestens ledere må i den forbindelse overveje, hvordan man uden at gå på kompromis med sine principper kan imødekomme russiske bekymringer for sikkerheden.

LÆS OGSÅ :   Russisk kampfly i luften for at møde norsk patruljefly over Barentshavet

Hvis det skal lykkes at inddrage Rusland i den formelle vestlige sikkerhedsorden, må Vesten må være villig til at gå på kompromis også hvor det har en omkostning. Forskerne peger på en begrænsning af NATO´s missilforsvarssystem som et eksempel på et emne, der kan inddrages i en diplomatisk samtale.

Men indtil videre må Vesten indstille sig på en langvarig konflikt med Rusland, hvor militær afskrækkelse er en væsentlig faktor.

Enheder fra en række NATO-lande har som en del af NATO´s “enhanced Forward Presence” (eFP) opstillet fire bataljoner i henholdvis de tre baltiske lande og i Polen. Blandt de nyligt ankomne til den tysk-ledede bataljon i Litauen er 200 norske soldater fra Telemark-bataljonen medbringende kampvogne, infanterikampkøretøjer og en kvindelig kampvognskommandør.

Til nytår rejser et tilsvarende antal danske soldater til Estland for at indgå i en britisk-ledet bataljon i cirka 12 måneder med mulighed for forlængelse.

Tilføj kommentar

Klik her for at skrive en kommentar

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev