Officerer i kamp for bedre forsvar

1.000 danske soldater indgår i NATOs nye spydspids-enhed, Very High Readiness Joint Task Force, VJTF. Foto: C. Sundsdal
Politikerne bør starte med at fylde de eksisterende enheder op med personel og materiel inden de opstiller nye kapaciteter, mener officererne. Foto: C. Sundsdal

“Forsvaret er skåret ned i en sådan grad, at vi ikke har reelle enheder. Det er simpelthen spøgelsesenheder, vi arbejder med.”

Sådan lyder budskabet fra en officer, der citeres i en hvidbog om det kommende forsvarsforlig, set med officerernes øjne. Eller i hvert fald set fra officerernes fagforenings synspunkt. Hvidbogen, med titlen “Forsvarsforlig i et officersperspektiv,” går i dybden med en række af de forhold i forsvaret, som blandt andet får især yngre officerer til at forlade forsvaret i utide, og som ifølge fagforeningen, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, HOD, bør have politikernes opmærksomhed i det forsvarsforlig, der skal forhandles på plads i løbet af efteråret.

Hvidbogen beskriver misforholdet mellem de opgaver, som forsvaret skal løse, og de midler, som forsvaret har at gøre godt med. Ifølge HOD´s undersøgelse blandt medlemmerne – og de omfatter stort set alle officerer i forsvaret – er manglende sammenhæng mellem mål og midler den vigtigste årsag til utilfredshed blandt medlemmerne.

Og det er i den forbindelse, påstanden om”spøgelsesenheder” – altså enheder, der hovedsageligt findes på papiret og ikke i virkeligheden – fremkommer.

Beskrivelsen af tomme militære enheder stammer fra en af de officerer, der har deltaget i HOD´s medlemsundersøgelse, forklarer HOD´s formand, Niels Tønning. Og hensigten med hvidbogen er netop at bringe overvejelser til politikerne, der skal forhandle det næste forsvarsforlig om hverdagen i forsvaret og sikre, at forsvarets eksisterende enheder kan blive fyldt op, inden man tænker på at oprette nye militære kapaciteter.

Hvidbogen konkretiserer ikke, hvilke enheder, der kan beskrives som “spøgelsesenheder,” men den peger på, at forsvaret for tiden ikke altid kan træne med de kapaciteter og ressourcer, som man skal bruge under skarpe operationer, blandt andet fordi enhederne mangler ammunition til uddannelsen. Desuden mangler man personel, også i de enheder, der ellers skulle være prioriterede og ikke mindst mangler man ifølge HOD piloter til blandt andet F16-kampflyene.

Mistillid til ledelsen

Hvidbogen fastslår også – med HOD´s medlemsundersøgelser som kilde – at store dele af officerskorpset ikke har tillid til deres ledelse. Manglende tillid til ledelsen indtager 2. pladsen blandt årsagerne til utilfredshed, og blandt mistillidens årsager nævnes forsvarsledelsens fornægtelse af konsekvenserne af de store besparelser på forsvaret, som blev vedtaget i forsvarsforliget i 2012. Dengang blev 2,7 milliarder, svarende til 15 procent, skåret af forsvarets årlige budget.

Ifølge hvidbogen er det blevet  “åbenlyst”, at man ikke kan få et lige så godt forsvar med samme kapaciteter, som før de store besparelser “rullede hen over forsvaret.”

Stoler HOD ikke på forsvarets ledelse?

“Jeg har forståelse for, at forsvarets chefer holder deres indvendinger mod beslutninger inden for egen kreds – men det kan også medføre, at de opfattes som “politikere” frem for militære chefer. Jeg vil gerne slå til lyd for, at drøftelser om operative kapaciteters mangler eller det modsatte bringes ud i det åbne – uden filtre. Det er blandt andet sket i det seneste nummer af “Officeren,” (HOD´s medlemsblad, red) hvor chefer fra Søværnet åbent forklarer om problemerne med mandskabsmangel på skibene i Nordatlanten,” siger Niels Tønning.

Også når det gælder emner som den nye officersuddannelse og – manglende – betaling for overarbejde er officererne ude med riven efter ledelsen. Desuden påpeger HOD, at opsplitningen af forsvaret i en militær del, som forsvarschefen har ansvaret for, og syv støttende styrelser, som Forsvarsministeriets departementschef har ansvaret for, skaber frustration og manglende tillid til ledelsen.

“Man kan jo godt vedtage en struktur med syv styrelser. Men det virker ikke og de svækker forsvarschefen. Vi er ved at få syv forskellige slags forsvar, hvor der ikke er vidensdeling mellem søjlerne og hvor der ikke prioriteres i den samlede indsats. Det skulle departementet sørge for, men det gør man ikke. Der er ikke nogen, der styrer de “syv små dværge,” siger Niels Tønning med henvisning til de syv styrelsers tilnavn blandt forsvarets ansatte.

Hvidbogen peger også på et misforhold mellem forsvarets behov for et mobilt officerskorps og en HR-strategi, som hæmmer officerernes mobilitet. Desuden peger hvidbogen på “degraderingen” af officersuddannelserne, som er blevet væsentligt afkortede, ligesom HOD anbefaler, at politikerne i det næste forlig revurderer officersuddannelserne.

HOD´s hvidbog præsenteres for ordførere fra forsvarsforligspartierne fredag. Regeringens udspil til nyt forsvarsforlig ventes i første halvdel af oktober.

 

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

/* ]]> */