Ny værnepligt er vores bud

Forsvarschef Bjørn Bisserup: Forsvaret har aldrig været bedre udrustet - og heller aldrig mindre. Foto: C. Sundsdal (2017)
Forsvarschef Bjørn Bisserup. Foto: Christian Sundsdal

Forsvarschef Bjørn Bisserup står helt bag den nye værnepligt, som skal resultere i opstillingen af en ny totalforsvarsstyrke med fokus rettet på bevogtning af vital infrastruktur den dag hvor NATO-tropper skal bruge Danmark som opmarchområde i en krisesituation.

“Det er vores bud på, hvordan man kan udnytte den værnepligt, der er her i landet. I dag består værnepligten af tre måneders rekrutuddannelse og en fjerde måned med en beredskabsuddannelse, hvorefter vi hjemsender de værnepligtige. I den fremtidige værnepligt får de fire måneders uddannelse målrettet mod bevogtningsopgaver. Vi hjemsender dem i enheder med en delvis føringsstruktur tilknyttet, og de kan genindkaldes til bevogtningsopgaver på relevante opgaver. Og vi indkøber det udstyr, de i givet fald skal bruge.”

Hvordan vil myndighederne få fat i de unge i en krisetid, hvor internettet måske svigter og de unge forresten har skiftet både telefonnummer og mailadresse siden de forlod forsvaret?

“Det kan jeg ikke lige svare på, men man finder en løsning på det,” siger Bjørn Bisserup.

Han understreger, at Hjemmeværnet skal spille en væsentlig rolle i opstillingen af det nye totalforsvar, og allerede i dag findes et antal objekter, som skal bevogtes i tilfælde af krise eller krig.

LÆS OGSÅ :   Genopbygningen af dansk forsvar til NATO´s behov og standard er begyndt

“Set med NATO´s øjne er der to typer opgaver, vi skal bidrage til. Den ene er NATO´s evne til afskrækkelse, og det gør vi med flåde, hær og flyvevåben. Den anden del er, at vi samtidig skal kunne håndtere den infrastruktur, som NATO i givet fald skal kunne bruge. De to hovedopgaver har vi, og nu lægger vi vægten på at bruge Hjemmeværnet og de værnepligtige til den. Den samlede styrke til rådighed bliver på 20.000 – 25.000 soldater.”

“Hjemmeværnet skal spille en væsentlig rolle i opstillingen af det nye totalforsvar“

Bjørn Bisserup tilføjer, at erfaringerne fra Livgarden viser, at det bestemt er muligt at uddanne soldater til bevogtningsopgaver – som eksempelvis af de kongelige slotte – på kun fire måneder, hvor der også er tid til at lære eksercits.

Opbygningen af evnen til at håndtere større troppeforstærkninger til Østeuropa er ifølge Bjørn Bisserup også et vigtigt signal overfor en aggressor. Det gælder om at vise, at ikke blot har man viljen, men man har også evnen til at opbygge sine militære styrker.

LÆS OGSÅ :   Genopbygningen af dansk forsvar til NATO´s behov og standard er begyndt

Ser du en risiko for, at den nye totalforsvarsstyrke ender på samme måde som totalforsvarsregister-soldater fra forsvarsforliget i 2004 – uden udstyr og glemt af alle?

“Nej. Det gør jeg ikke, for vi har en konkret opgave. Det havde vi reelt ikke i 2004, hvor det mere generelt handlede om at kunne mobilisere i tilfælde af en katastrofe eller hvad ved jeg. Nu handler det om at målrette uddannelsen og anvendelsen.”

En lille del af de værnepligtige, cirka 75 hvert år, vil få mulighed for en 8 måneder lang uddannelse for at kunne indgå som mobiliseringsenheder i den kommende hærbrigade.

Ifølge Bjørn Bisserup vil de tre kampbataljoner i brigaden skulle bestå af et stabskompagni, et mekaniseret kompagni, et panserinfanterikompagni, ligesom de skal kunne tillægges en kampvognseskadron. Dertil kommer så et fjerde, mekaniseret kompagni bestående af mobiliserede soldater, der har fået den resterende uddannelse efter mobiliseringen. Og ja – der er indregnet materiel til mobiliserings-kompagnierne.

“Den kommende brigade vil leve op til de krav, som NATO stiller til en middeltung brigade,” tilføjer Bjørn Bisserup.

LÆS OGSÅ :   Genopbygningen af dansk forsvar til NATO´s behov og standard er begyndt

Han tør ikke sætte dato på, hvornår implementeringsplanen er klar. Men det vil ske så hurtigt som muligt, ikke mindst af hensyn til forsvarets medarbejdere.

“Det nye er, at dansk forsvar igen skal fokuseres på ikke bare det internationale, men også på NATO´s kollektive forsvar. Det er ikke kun nyt i Danmark, men gælder også NATO som helhed. Jeg har været slemt optaget af, at man har forholdt sig til NATO´s ønsker og jeg synes faktisk, at processen har været rigtig god,” slutter forsvarschefen.

Og nu bliver der travlt, hvis man skal opfylde også den del af forligsteksten, der slår fast, at Danmark i 2024 vil “råde over en deployerbar brigade på ca. 4000 soldater, der opfylder NATO’s styrkemål til en medium brigade.”

Tidsrummet fra beslutning om indkøb af materiel til levering, uddannelse og operativ status er typisk adskillige år. Eksempelvis blev anskaffelsen af Hærens nye pansrede mandskabsvogn, Piranha 5, indledt i 2012. De sidste vogne ventes leveret 11 år senere, i 2023.

Tilføj kommentar

Klik her for at skrive en kommentar

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

/* ]]> */