Nato-lande optrapper kontrol med flere penge til forsvar

23 Nato-lande skylder ifølge Trump enorme summer penge fra de år, de har betalt for lidt til deres forsvar.

Nato-landenes stats- og regeringschefer har besluttet, at de hvert år vil aflevere nationale handlingsplaner for at følge, hvordan det går med at øge forsvarsudgifterne.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, torsdag aften efter alliancens topmøde i Bruxelles.

Her har USA’s præsident, Donald Trump, sagt, at 23 af Nato-landene skylder enorme summer fra de mange år, de har betalt for lidt til deres forsvar.

Danmark er et af de lande, der med 1,14 procent bruger mindre på forsvaret end Nato-målet på to procent af bruttonationalproduktet.

Samtidig har Nato-lederne på topmødet besluttet at melde Nato som organisation ind i koalitionen, der bekæmper Islamisk Stat.

Det sker efter især amerikansk ønske som led i en større indsats mod terror.

Alle 28 Nato-lande er i forvejen med i koalitionen.

Mange Nato-ledere havde forventet, at Donald Trump på topmødet ville være klar og tydelig i sin opbakning til Natos sikkerhedsgaranti.

Men det var Trump ikke.

Jens Stoltenberg hæfter sig i stedet ved, at Trump over for ham personligt på et møde i Washington for nogle uger siden har fastslået sin og USA’s forpligtelse over for Nato.

– Det er ikke muligt at være forpligtet over for Nato uden at være forpligtet til artikel 5, siger Stoltenberg.

– For Nato handler om kollektivt forsvar og sikkerhedsgarantier, siger han.

Nato-pagtens artikel 5 fastslår, at et et angreb på ét Nato-land er et angreb på dem alle.

Den garanti har Trump aldrig bakket utvetydigt op om offentligt. Kun i private samtaler med andre Nato-ledere.

Tværtimod har Donald Trump tidligere truet med at lade de lande, der ikke bruger nok på deres forsvar, i stikken.

/ritzau/

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev