Missilkøb kan forandre forsvaret

F362 Peter Willemoes. 4× Mk. 41 VLS med i alt 32 celler.
F362 Peter Willemoes. 4× Mk. 41 VLS med i alt 32 celler.

Tomahawk-krydsermissiler på de danske fregatter står højt på forsvarets ønskeliste til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, der starter i næste uge. Men den slags offensive våben vil udløse en voldsom modreaktion.

Det skriver Politiken fredag.

Generalernes ønsker til forliget fokuserer på Østersøen, hvor Danmark skal være med til at skræmme Rusland fra at angribe eller destabilisere de tre baltiske Nato-lande. Men den russiske missiloprustning i enklaven Kaliningrad forhindrer fri adgang til Østersøen, forklarer major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet.

Han peger på, at krydsermissiler vil være afgørende, hvis Danmark skal komme balterne til hjælp.

»Krig er en ’holdsport’, især hvis man er medlem af Nato. Og spørgsmålet er, hvad det er for en plads på holdet, som Nato mangler, og som Danmark vil spille? Skal det være som forsvarsspiller, både defensivt og offensivt på midtbanen? Eller skal man gå fuldt ind som en ren angrebsspiller«, spørger Karsten Marrup.

LÆS OGSÅ :   Regeringen vil give Forsvaret 12,8 milliarder over seks år

Kan danske krydsermissiler i Østersøen starte en oprustningsspiral?

»Ja, det er helt givet. Hvis russerne oplever, at Danmark køber offensive systemer, som de kan se er rettet mod Kaliningrad, så vil det set med russiske øjne være en optrapning«, siger Karsten Marrup til Politiken.

Professor Ole Wæver fra Københavns Universitet anerkender behovet for et troværdigt Nato-modspil til et mere truende og uforudsigeligt Rusland i Østersøen.

»Det handler om alle mulige former for støtte til de tre lande og stabilisering af situationen. Men det er ikke det samme som at gå ind i et våbenkapløb med russerne i Østersøen – det er en ret dårlig idé«, siger Ole Wæver til Politiken.

Både forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Henrik Dam Kristensen (S) har udtrykt voksende bekymring for truslen mod København og dele af Sjælland fra de langtrækkende iskandermissiler, der i perioder er opstillet i Kaliningrad.

LÆS OGSÅ :   Rusland til danske politikere: Tal pænere om os

»Missiler, der rækker længere end dem, vi har i dag, er på Nato’s ønskeseddel. Jeg kan ikke komme nærmere ind på regeringens konkrete overvejelser i forligssammenhæng, men jeg har en forventning om, at vi også kommer til at vende spørgsmålet om missiler«, skriver ministeren i en mail til Politiken.

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

/* ]]> */