I midten af 20´erne vil Luke Air Base være hjemmebase for henimod 150 F-35 kampfly som dette. En håndfuld vil være danske. Foto: Christian Sundsdal

International støtte til danske tal om F-35

Luke Air Base, Arizona:

Regeringen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har ret. Et F-35 kampfly kan udmærket præstere de 250 flyvetimer om året, som regeringen forudsætter i sit regnestykke om det nødvendige antal kampfly til Danmark.

I hvert fald, når man spørger på Luke Air Base nær Phoenix, Arizona. I det flade, solsikre ørkenlignende landskab træner norske piloter og teknikere sammen med blandt andre italienske og amerikanske piloter på F-35.

Her oplyser den norske cheftekniker, major Bjørn Tommy Eigeland, at de norske F-35 fly på Luke Air Base fint kan præstere 250 timer om året, og også mere. Men så mange flytimer per flystel er der ikke behov for at flyve med de fly, der stationeres i Norge. Med i alt 52 indkøbte fly er et årligt flytimetal på omkring 150 timer tilstrækkeligt, fastslår han. Og det forklarer altså, hvorfor Norge i sine kalkulationer er nået frem til, at behovet for flyvetimer er 168 timer om året per stel. Med kun i alt 27 danske fly er behovet i Danmark oppe på de 250 timer  – som altså ifølge Bjørn Eigeland er et realistisk tal. Eskadrille 62, som de norske fly er en del af, kalkulerer med over 6.000 flyvetimer per år – svarende til 250 timer per flystel.

Den norske cheftekniker, major Bjørn Tommy Eigeland. Foto : Christian Sundsdal

Den danske regerings tal for F-35 flyets præstationer har ellers været stærkt omdiskuterede, ligesom forsvarsministeren er blevet beskyldt for skønmaleri af flyets flyvetid og rådighed.

Ifølge to ledende piloter på Luke, den amerikanske eskadrillechef, oberstløjtnant Pete Lee og hans norske pilotkollega, oberstløjtnant Martin Tesli, er det let at håndtere et F-35, når det gælder selve flyvningen. “Du kan lære din mor at flyve på under seks timer,” siger Pete Lee.

Det vigtigste er at håndtere flyets avancerede sensor- og kommunikationssystemer, som sammen med dets begrænsede radarprofil adskiller F-35 fra nuværende kampfly som F-16.

På Luke træner man erfarne piloter, som i løbet af to til fire måneder skal omskoles fra andre flytyper til F-35, ligesom man uddanner instruktører og helt uerfarne nye piloter. Det tager otte måneder at uddanne en grøn pilot. En stor del af træningen foregår i simulator, eftersom F-35 ikke findes i en to-sædet udgave. Men ifølge eskadrillechefen er simulatorerne nu så realistiske, at nye piloter uden problemer selv kan flyve den første tur i et F-35 uden en instruktør i et bagsæde.“Vi starter med at lære dem, hvordan de undgår at slå sig selv ihjel, og derpå lærer vi dem at betjene verdens hidtil mest avancerede våbensystem,” siger Pete Lee, der selv har fløjet F-15 kampfly, der er bygget til at opnå luftherredømme og altså er designet til at nedkæmpe andre kampfly.

Men selv om F-35 er bygget til både at opnå luftherredømme og til at bombe mål i et fjendtligt miljø, og altså indeholder nogle designmæssige kompromiser, vil Pete Lee alligevel til enhver tid vælge et F-35 fremfor F-15 til luftkampe.

“Det skyldes ikke mindst, at det er meget usandsynligt, at et F-35 skal ud i en “dogfight.” Fjenden vil være skudt ned længe inden da. Jeg kan personligt godt savne at have to motorer som et F-15 har. Men F-35 har en utrolig god motor, og jeg er sikker på, at I ikke kan  finde en eneste pilot her på basen, som vil foretrække noget andet end et F-35,” siger Pete Lee, der har omkring 120 timer i et F-35 og tæt på 3.000 timer i et F-15.

Ifølge eskadrillechefen har F-35 flyet med piloter og støttepersonel udviklet voldsomt bare i det seneste år. Tidligere tiders problemer med eksempelvis at få den avancerede hjelm til at fungere er løst sammen med mange andre udfordringer. Flyet udvikles hele tiden, og vejen fra erkendelse af et problem til dets løsning er ifølge Pete Lee kort. Om få måneder følger den næste opgradering af F-35 til en version, som er fuldt operativ.

To af de amerikanske eskadriller er allerede operative, og forventeligt fra slutningen af 2020 vil danske piloter indfinde sig for at indlede træningen på de første danske F-35, som leveres fra Lockheed Martins samlefabrik i Fort Worth, Texas. Når produktionen er oppe i fulde omdrejninger, vil fabrikken sende et nyt fly ud af porten på alle hverdage.

Omskoling tager kun nogle få måneder, mens kommende instruktører skal bruge en del længere tid på basen, måske to-tre år. Hvis danske instruktører får samme muligheder som de norske kolleger, kan de medbringe familierne, som kan bo enten på basen med alle dens faciliteter, fra børnehave til shoppingcenter, eller blandt amerikanere uden for basen.

Luke vil omkring 2025 rumme seks eskadriller bestående af amerikanske og internationale piloter. Med 24 fly per eskadrille vil antallet af fly altså nå op på i nærheden af 150 styk F-35. Og netop nu er der kraftig byggeaktivitet på basen for at skabe plads til de nye eskadrillers mandskab.

Det globale vedligeholdelsessystem, ALIS, der skal sikre, at F-35 fly overalt på kloden modtager de krævede reservedele og vedligeholdes efter planen, har haft store startvanskeligheder. Men ifølge Pete Lee er systemet blevet væsentligt forbedret og pålideligt. “Vi flyver virkelig meget. Flyet er mere pålideligt end jeg har været vant til. Hvis du kan starte flyets motor, så er der meget stor sandsynlighed for, at det også er i en stand, så det kan flyve,” siger han.

En af de mest omtalte kapaciteter på et F-35 er pilotens mulighed for at kigge på sine omgivelser hele vejen rundt om flyet via indbyggede dag- og natkameraer, der er fordelt på flyvet. Helt bogstaveligt kan piloten eksempelvis “se” ned gennem sit gulv på jorden lige under flyet. Men den feature er Pete Lee ikke specielt interesseret i. “Jeg har da prøvet at bruge systemet, og det er jo cool. Men når det er sagt, så kigger jeg altså med mine egne øjne.”

Amerikanske eskadrillechef, oberstløjtnant Pete Lee. Foto: Christian Sundsdal

Pete Lee er heller ikke voldsomt imponeret af flyets såkaldte “Siri,” som er et talegenkendelsessystem, der ligesom på en iPhone genkender pilotens stemme og svarer på spørgsmål.

“Jeg bruger ikke Siri så meget, som jeg måske kunne. Det bliver meget brugbart, når det en dag er helt funktionelt. Men tænk bare på de accenter, det skal kunne genkende. Vi har australsk-engelsk, norsk-engelsk, italiensk-engelsk og alabama-engelsk. Det fungerer nogenlunde som Siri på din iPhone, og jeg ville kun betro det at finde vej til den nærmeste Dunkin´Donuts (amerikansk cafe-kæde). Det kan også bruges til at skifte radiofrekvens for mig. Men det kan ikke endnu bruges til at navigere efter.”

“Det bedste ved F-35 er efter min mening den måde, som flyets sensorer samler og præsenterer information på. I mit gamle F-15 fly kiggede jeg mest på radardisplayet. Når jeg skulle finde ud af, hvor jeg befandt mig, kiggede jeg et andet sted, og skulle jeg skifte våben, skulle jeg skifte visningen på en skærm. Og hele tiden modtog jeg information, der blev projiceret ind på mit højre øje. F-35 samler al informationen for mig, og det giver mig bedre mulighed for at træffe de rigtige beslutninger.”

 

Tilføj kommentar

Klik her for at skrive en kommentar

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

Translate »
/* ]]> */