En hård nyser skifter til civil

Generalløjtnant Per Ludvigsen overdrager fanen til forsvarschef Bjørn Bisserup, der lader den gå videre til den nye viceforsvarschef, Max A.L.T. Nielsen. Foto: Christian Brøndum

Forsvaret er blevet en hård nyser fattigere.

Det skete, da den nu forhenværende viceforsvarschef og daglige chef for Værnsfælles Forsvarskommando, generalløjtnant Per Ludvigsen, takkede af ved en parade på Kastellets kirkeplads tirsdag.

Musikken spillede som den skulle, da forsvarschef Bjørn Bisserup overdrog fanen fra Per Ludvigsen til afløseren,  generalløjtnant Max A.L.T. Nielsen, der er tidligere chef for Flyverstaben.

I paraden deltog stabsofficerer fra de tre værn, der har arbejdet under Ludvigsens kommando siden han fik jobbet i 2014. Officerernes let slingrende præstationer gennem paraden kunne efterlade det indtryk, at chefens kommandoføring også har været slingrende.

Det modsatte er tilfældet. Siden Per Ludvigsen som 46-årig blev udnævnt til generalmajor, har han skilt vandene mellem dem, der har beundret hans evne til utrætteligt at forfølge og gennemføre sine ideer – og på den anden side dem, der mener, at hans metoder til at nå målene har været for hårde ved medarbejderne.

En bredere offentlighed hørte første gang om Per Ludvigsen i 2006, da han fik gennemført en nærgående og detaljeret central styring af de nye funktionelle tjenester, blandt andet Forsvarets Materielkommando og Forsvarets Bygningstjeneste på en måde, som placerede kontrollen over de vigtigste tjenester i Forsvarskommandoen, hvor han selv var chef for den centrale Kontrolstab. De designerede chefer for de to funktionelle tjenester valgte begge at forlade forsvaret i utide, og inden de havde nået at tiltræde deres nye stillinger. Per Ludvigsens ry som en hård nyser med ambitioner blev grundlagt ved den lejlighed.

Nogle år senere blev Per Ludvigsen selv chef for materieltjenesten og dens syv-otte milliarder kroner store budget. Og nu rendte Per Ludvigsen selv ind i sit måske største nederlag, da han forsøgte at gennemtvinge en ændret anvendelse af reglerne om modkøb ved anskaffelse af militært udstyr.  Per Ludvigsen mente, at kravet om modkøb fordyrede anskaffelsen af militært udstyr, og i nogle tilfælde var i strid med EU´s regler om fri konkurrence.

Men han havde undervurderet styrken af alliancen mellem danske industrivirksomheder og politikere på jagt efter arbejdspladser. Kampen endte med et nederlag. Forsvaret skulle stadig betale ekstra for varerne, fordi våbenproducenterne fortsat skulle forpligtes til at købe varer hos danske virksomheder for et beløb svarende til forsvarets indkøb. Ludvigsens åremålsansættelse som chef for materieltjenesten blev ikke forlænget.

Den måske største sejr i karrieren vandt Ludvigsen sammen med andre ledende, yngre officerer i sin generation i begyndelsen af nullerne. I Forsvarsministeriets departement sad blandt andre den nuværende forsvarschef, Bjørn Bisserup, som var med på tanken om at erstatte det gamle mobiliseringsforsvar med et nyt, skarpere og meget mindre ekspeditionsforsvar.

Blandt de yngre officerer i ”revolutionsgarden” i den daværende Forsvarskommando befandt sig nytænkere som den nuværende koncerndirektør i Forsvarsministeriets departement, Per P. Olsen, den nuværende chef for Forsvarsakademiet, Nils Wang, den senere fratrådte kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen – og Per Ludvigsen. Trods modstand oppefra lagde de grunden til det nye forsvar, der blev skabt med forsvarsforliget i 2004.

Efter det tabte slag i materieltjenesten indtog Per Ludvigsen nye chefstillinger, blandt andet som chef for Hærens Operative Kommando, inden han vendte tilbage til København som viceforsvarschef.

Per Ludvigsen sluttede sin militære karriere med at meddele, at han nu skal være seniorkonsulent for konsulentfirmaet Struensee & Co – det selvsamme firma, som har leveret en væsentlig del af arbejdet i forbindelse med den seneste effektiviseringsplan, som Ludvigsen havde ansvaret for på forsvarets vegne. En sammenligning med tidligere finansminister Bjarne Corydons skifte til konsulentfirmaet McKinsey er nærliggende. Men hidtil har hverken forsvarschefen eller forsvarsministeren haft bemærkninger til skiftet. En fratrådt officer bestemmer selv, hvad han vil arbejde med og hvem han vil arbejde for.

Inden sin fratræden har Per Ludvigsen desuden åbent svaret på spørgsmål om nogle episoder i forbindelse med tjenestelige rejser, hvor han i påvirket tilstand optrådte krænkende overfor blandt andet en yngre kvindelig ansat og en britisk kollega. “Jeg er ikke noget perfekt menneske,” medgav han i et nyligt interview med netmediet Olfi.

Afløseren, Max A.L.T. Nielsen, rykker 1. november sammen med sin stab ind i den nyistandsatte tidligere Hafnia-bygning på hjørnet af Holmens Kanal og Kgs. Nytorv i København, hvor de deler bygning med Forsvarsministeriets departement.

“Jeg glæder mig til at se mit nye kontor,” fastslog den nye viceforsvarschef, som i sin tiltrædelsestale lagde vægt på, at forsvaret kun kan løse sine opgaver i nært samarbejde med mange andre, heriblandt forsvarets personelorganisationer.

 

Prins Joachim, der har et deltidsarbejde med opbygning af forsvarets reserve, deltog i paraden ved siden af chefen for operationsstaben, generalmajor Kenneth Pedersen. Foto: Christian Brøndum
Den aftrådte viceforsvarschef Per Ludvigsen skifter forsvaret ud med et job i konsulentfirmaet, der var med til at skrive forsvarets seneste spareplan. Foto: Christian Brøndum
Viceforsvarschef Max A.L.T. Nielsen skal lede store som små soldater. Her er det barnebarnet Arthur, der har fat i farfar under afskeds- og tiltrædelsesreception på Kastellet. Foto: Christian Brøndum
Generalløjtnant Per Ludvigsen overdrager fanen til forsvarschef Bjørn Bisserup, der lader den gå videre til den nye viceforsvarschef, Max A.L.T. Nielsen. Foto: Christian Brøndum

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

/* ]]> */