Genopbygningen af dansk forsvar til NATO´s behov og standard er begyndt

Claus Hjort Frederiksen (V) med forsvarsordførere bag sig konfronterede søndag pressen i Forsvarsministeriets nye bygning i København, som departementet deler med Værnsfælles Forsvarskommando. Foto: Christian Brøndum

Efter mange måneders tilløb har seks partier indgået et forsvarsforlig, som både hvad angår økonomi, ambition og varighed sætter nye rekorder.

Ser man på det, der med forsvarsøjne er positivt, bliver dansk forsvar efter 25 års beskæringer nu større end det var.

Regeringen lægger vægt på, at forsvarets budget i forliget sidste år, 2023, vil være 20 procent større end i dag. Hvis man i stedet ser på det samlede beløb til forsvar gennem det seks år lange forlig, så bliver stigningen mindre imponerende. Beløbet til forsvaret vokser fra cirka 130 milliarder kroner med 12,8 milliarder kroner, altså en stigning på cirka 10 procent. Stigningen skal også holdes op mod den historisk store besparelse ved forliget i 2012, som skar 15 procent af forsvarets budget.

Alligevel er der tale om en stigning, som gør det muligt at genskabe Hærens evne til at kæmpe på egen hånd ved hjælp af den nye brigade, der opbygges dels af bestående kampenheder, dels ved hjælp af nye kapaciteter.

“Ved udgangen af forligsperioden står vi med et styrket dansk forsvar – med flere soldater og mere materiel – og hvor også beredskabet styrkes”.
Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister, V.

En brigade på godt 4.000 soldater er ikke nogen stor enhed. Den fylder intet i sammenligning med den russiske hær, som holder øvelser med flere end 100.000 soldater i det vestlige militærdistrikt. Men brigaden kan, når og hvis den opbygges som nu besluttet, kæmpe på egen hånd, med eget luftforsvar, panserværn, logistik, ingeniørkapaciteter, artilleri og dronekapacitet.

Det bliver en enhed, som ikke bliver afhængig af støtte fra større nationer, som det har været tilfældet i årevis. En middeltung brigade er, hvad NATO har bedt om, og nogen lille enhed er det heller ikke. Sat op på en landevej vil rækken af køretøjer strække sig så langt, at fortroppen vil køre ind i Randers, mens bagtroppen er ved at forlade Århus – i hvert fald ifølge en beregning fra Forsvarsakademiet.

 Finter, småting og småligheder:

Et udbud af et stort og tre mindre miljøfartøjer til afløsning for nedslidte miljøskibe blev søndag aflyst. Årsagen er riskoen for, at opgaven til en værdi på 400 millioner kroner ender i udlandet. I stedet vil partierne “undersøge muligheden” for at bygge “militære skibe,” som praktisk nok også kan løse miljøopgaver. Med den militære finte får man chancen for at omgå EU´s udbudsregler for civile anskaffelser.

Som led i spareplanen på det operative område skal ansatte, der overnatter på forsvarets etablissementer eller måske ligefrem bor der i en længere periode, vænne sig til at se udelukkende dansk public service tv. Abonnementer på Tv-abonnementer opsiges.

Samtidig skal 30-70 procent af hotelovernatninger erstattes med ophold på egne etablissementer. Og antallet af 2-dages kontorseminarer skal nedbringes.

Grønlænderes mulighed for at aftjene værnepligt styrkes. Værnepligtsafprøvning for frivillige skal gennemføres i Grønland, og grønlandske værnepligtige skal have støtte til hjemrejse.

Ballistisk missilforsvar er stadig på dagsordenen. Men efter alt at dømme er det ikke så let som antaget at etablere en sensorkapacitet på en fregat. Man kommer til nærmest at udskifte den kostbare Smart-L radar. Nu overvejer man andre løsninger som eksempelvis en landbaseret radar – måske den type, som danske Weibel Scientific A/S tilbyder? Så slipper man også for at binde en fregat til en fast opgave gennem længere tid. 

Søværnets fregatter får omsider missiler til områdeluftforsvar, ligesom det ser ud til, at de udrustes med slæbesonarer og torpedoer, som kan ramme angribende torpedoer. Altså anti-torpedo torpedoer.

De nye maritime helikoptere skal forsynes med dyppesonar, også til anti submarine warfare, ASW. Ligesom Hæren er ved at genopbygge evnen til at kæmpe mod en ligeværdig modstander, er søkrigsførelsen ved at genlære og genopbygge samme evne. Eksempelvis skal et antal søofficerer uddannes i minekrigsførelse for at fastholde evnen til at udlægge miner, inden aldrende officerer med viden på området forlader forsvaret. Søværnet har allerede indledt et samarbejde med den tyske flåde for at fastholde viden om ubådsvåbnet.

Sammenholdt med udskiftningen af F16-fly med F-35 er ambitionsniveauet altså højt, selv om dansk forsvar fortsat vil være af beskeden størrelse.

Endelig er forligets varighed – seks år – langt. Adskillige forlig har haft en fireårig løbetid som ved det seneste forlig voksede til fem. Med en seks år lang løbetid er der givet tid til opbygningen af den middeltunge brigade, som vil kræve både materielanskaffelser, der typisk tager adskillige år, samt rekruttering og uddannelse af nye soldater.

En af de i virkeligheden meget få politiske knaster har handlet om værnepligten størrelse, formål og hele eksistensberettigelse. Antallet af værnepligtige udvides med 500, hvoraf 125 skal styrke Beredskabsstyrelsen.

Beredskabet, der for få år siden stod over for truende lukning af nogle eller de fleste af sine Beredskabscentre rundt i landet, har vist sig at spille en væsentlig større rolle for samfundets evne til at modstå og håndtere følgerne af storme og oversvømmelser. Nyt materiel skulle der også blive til. De må have svært ved at få armene ned i Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød.

Andre værnepligtige skal bruges til et ekstra vagthold til Livgarden, som vil få en rolle som beredskabsstyrke i tilfælde af eksempelvis et terrorangreb. Endelig og ikke mindst vil 75 værnepligtige om året få mulighed for otte måneders værnepligt i stedet for fire. Disse værnepligtige skal i de efterfølgende fem år stå til rådighed for Hærens nye brigade.

“Vi er især glade for, at værnepligten er styrket med et større antal værnepligtige og længere værnepligtstid for mange af soldaterne. Værnepligtsuddannelsen får nu større betydning.”
Marie Krarup, forsvarsordfører, DF

 Hvem fik hvad

Socialdemokratiet: Større satsning på cyberforsvar.

Radikale Venstre: Freds- og Stabiliseringsfonden styrkes

Dansk Folkeparti: Flere værnepligtige, som kan mobiliseres

Liberal Alliance: Værnepligten fortsat uden (ret meget) pligt

Konservative: Et betydeligt løft af forsvarsbudgettet

Venstre (og alle øvrige): Et bredt forlig om større forsvar.

I hver af brigadens tre bataljoner oprettes et fjerde panserinfanterikompagni bestående af mobiliserede folk. Brigaden vil få et varsel på 180 dage til at gøre klar til samlet udsendelse, hvilket giver tilstrækkelig tid til at supplere mobiliseringsenhedernes uddannelse. I hvert fald i teorien.

Men den hovedpart af værnepligtige, som også i fremtiden skal have fire måneders uddannelse, skal fremover målrettes til bevogtning af nøgleobjekter som eksempelvis broer, lufthavne, havne og anden vital infrastruktur. Også her er der tale om et NATO-ønske. Tanken er, at Danmark i tilfælde af krise og krigshandlinger skal kunne fungere som opmarchområde for NATO-enheder til og fra de baltiske lande og Østeuropa. Dertil kræves soldater til bevogtning med mere.

Mens den gamle værnepligtsordning med tilhørende, såkaldte totalforsvarsregister, der var kemisk renset for indhold og formål, hovedsagelig tjente som rekrutteringsmaskine, vil den nye værnepligt på flere måder have et mere relevant mål. De værnepligtige vil blive hjemsendt som enheder, og de vil vide, hvad de skal foretage sig, såfremt de mod forventning skulle blive mobiliseret.

“Det er lykkedes at dreje regeringens udspil i retning af områder, der virkelig betyder noget: Forebyggende indsatser ude, cybersikkerhed og beredskab hjemme, Arktis og forskning.”
Martin Lidegaard, forsvarsordfører, RV

På nuværende tidspunkt har hverken politikere eller embedsmænd nogen klar idé om, hvorledes myndighederne i praksis skal mobilisere de værnepligtige i en krisesituation, hvor internet og e-boks måske ikke lige virker. Men forsvarschef Bjørn Bisserup forsikrer, at der vil blive indkøbt udrustning og materiel til den fremtidige totalforsvarsstyrke. Dert er mere end hvad der blev gjort for folkene i det nuværende 12.000 mand store totalforsvarsregister.

Forsvarschef Bjørn Bisserup har deltaget som faglig sparringspartner i partiernes forhandlinger om nyt forlig. Ved præsentationen søndag deltog han også på sidelinjen. Foto: Christian Brøndum

Netop Bjørn Bisserup har spillet en vigtig rolle i forligsprocessen. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen indledte forberedelserne til forligsforhandlinger allerede for et år siden, da forligskredsen i løbet af foråret fik lejlighed til at drøfte forskellige temaer på baggrund af oplæg fra forsvaret. Senere fulgte bilaterale drøftelser mellem ministeren og ordførere, som dannede baggrund for regeringens forligsudspil i oktober. Og derefter fulgte forhandlinger, hvor Bjørn Bisserup deltog i alle møder som faglig sparringspartner. Det har ikke tidligere været praksis.

Bjørn Bisserup står i øvrigt styrket efter forliget.

Undervejs i forligsteksten tillægges forsvarsministeren kompetence til – udtrykkeligt sammen med forsvarschefen – til at handle selv inden for visse rammer. De må ikke selv nedlægge kaserner som de lyster, men ellers er det for eksempel op til ministeren og forsvarschefen at “tilrettelægge Forsvarets virke og nærmere organisering.” Formuleringen gentages yderligere tre steder i forligsteksten.

På negativsiden kan man opregne en del af de besparelser, som den såkaldte “budgetanalyse” fra sidste år pegede på, og som skal spare omkostninger for henved 1 milliard kroner på det operative område. 39 forskellige spareøvelser skal gennemføres – fra de store til de mindste, som eksempelvis handler om at reducere forsyningen af kontorartikler, ligesom adgangen til kontorartikler skal vanskeliggøres.

Omkring 600 stillinger skal fjernes, men forsvarschef Bjørn Bisserup forventer, at stort set alle kan gennemføres uden afskedigelser. Og på den side af regnearket skal der altså opbygges nye kapaciteter, så det samlede resultat bliver en vækst på 700 stillinger, heraf hovedparten i Sydjylland og Midtjylland, hvor kasernerne i Haderslev og Holstebro især vil se flere folk.

Forliget indeholder også et væsentligt løft til cyberområdet, der modtager 900 millioner ekstra over forligsperioden med 500 millioner kroner i reserve til uforudsete udviklinger. Reserven er fuldt finansieret, hvorfor den altså -i hvert fald i teorien kunne anvendes til andre formål, i fald der ikke bliver brug for den til cyber.

“Det er vel nok det største løft af noget område indenfor det offentlige i denne regeringsperiode og første gang i årtier, at forsvarsbudgettet stiger. Det er vi som forsvarsparti glade for.”
Rasmus Jarlov, forsvarsordfører, K

I den nostalgiske afdeling sættes Søværnets Officersskole med tilhørende omgivelser på Nyholm ved København til salg. Den markante bygning plus omliggende bygninger er vurderet til 300 millioner kroner, hvilket ifølge den konservative ordfører Rasmus Jarlov har været det afgørende for beslutningen. Men den yderste del med de historiske bygninger, Under Kronen, Batteriet Sixtus og området ved Mastekranen og museumsskibene beholder man. Der skal laves en udviklingsplan for området, som forligskredsen skal se nærmere på.

Søværnets Officersskole flytter til Forsvarsakademiet på Svanemøllens Kaserne. Hæren får lov at beholde sin officersskole på slottet på Frederiksberg Bakke. Der er angiveligt “kun” 10 millioner at hente ved at flytte skolen til Forsvarsakademiet.

Sergenternes skoler skal ifølge forliget også samles under Forsvarsakademiet.

 

Tilføj kommentar

Klik her for at skrive en kommentar

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

Translate »
/* ]]> */