[Forsvarsministeriet] – Nordisk radardelingsprojekt på plads 

Nordisk samarbejde og samarbejdet med de baltiske lande er på
programmet, når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i
dag og i morgen tirsdag er til NORDEFCO, Nordisk-Baltisk og
Northern Group møde i Finland.

06-11-2017 – kl. 15:30

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen mødes i dag mandag
og tirsdag med sine nordiske og baltiske kollegaer i Helsinki i
Finland. Der er møder i tre forskellige fora – NORDEFCO,
Nordisk-Baltisk og Northern Group. På mødet i NORDEFCO blev der
taget endnu et skridt i udvidelsen af det nordiske samarbejde, da
ministrene her til eftermiddag underskrev en aftale om et nordisk
radardelingsprojekt. Aftalen betyder, at de nordiske lande kan få
et endnu bedre regionalt situationsoverblik i Østersøområdet.

”Norden og Baltikum skal stå skulder ved skulder, så vi får
styrket sikkerheden og stabiliteten i Østersøområdet. Det
nordiske forsvarssamarbejde bevæger sig i de her år, og med
dagens aftale om det nordiske radardelingsprojekt går vi
skridtet videre.

For mig at se er der muligheder i forstærket nordisk
samarbejde, så derfor skal vi se på, hvor vi kan udvide
samarbejdet og dele viden, teknologi og også om fælles
materielindkøb”, siger forsvarsminister Claus Hjort
Frederiksen.

Sikkerhedssituationen i Østersøregionen og øget fokus på
afskrækkelse er også på dagsordenen under det Nordisk-Baltiske
møde samt Northern Group mødet. På Northern Group mødet tirsdag
deltager også den amerikanske forsvarsminister James Mattis.

”USA støtter, at vi går videre med både det nordiske og
baltiske samarbejde. Det ser vi direkte demonstreret i, at den
amerikanske forsvarsminister deltager i Northern Group-mødet.
USA og NATO udgør Danmarks primære sikkerhedsgaranti, men vi må
regionalt selv gøre mere for den kollektive sikkerhed og
imødegå Ruslands aggression gennem samarbejder som NORDEFCO og
Northern Group”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Læs om nordisk samarbejde

 

Læs mere/ Kilde

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

/* ]]> */