Forsvarschefen: Ærgerligt vi er nødt til at bruge flere penge på forsvar

Forsvarschef Bjørn Bisserup: Forsvaret har aldrig været bedre udrustet - og heller aldrig mindre. Foto: C. Sundsdal (2017)
Forsvarschef Bjørn Bisserup: Forsvaret har aldrig været bedre udrustet - og heller aldrig mindre. Foto: C. Sundsdal (2017)

 

Forsvarschef Bjørn Bisserup ærgrer sig egentlig over, at det er blevet nødvendigt for ikke blot Danmark, men for de fleste NATO-lande, at bruge flere penge på deres militær.

Ærgrelsen er måske uventet at høre fra en general, der har tilbragt livet fra teenage-årene i militær uniform. Nu afventer han resultatet af politiske forhandlinger, som for første gang i mange år vil resultere i en stigning i forsvarsbudgettet på i omegnen af tyve procent i gennemsnit over de næste seks år. Det er en merudgift, som vil resultere i et større og mere kapabelt forsvar, men som altså nærmest er beklagelig.

“Uanset at jeg har brugt hele mit liv i forsvaret, så er det lidt ærgerligt, at man i Danmark og i det meste af verden er nødt til at bruge flere penge på forsvaret. Det er jo ikke den verden, vi helst vil have, vel,” siger han under en samtale i det nyindrettede danske “Pentagon” på Holmens Kanal 9 i København, hvor Forsvarsministeriets departement og størstedelen af Værnsfælles Forsvarskommando netop er flyttet i bofællesskab.

Men efter næsten 30 års beskæring af forsvaret var det vel et svineheld for forsvaret, at Rusland nu atter udgør en trussel, som udløser flere penge til forsvaret?

“Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke argumenterer for, at man skal lede efter en ny krig. Dem er der nok af derude. Der er ikke nogen konkret trussel mod dansk område. Men når det er sagt, så er det svært at få øje på noget derude i verden, som går den helt rigtige vej,” forklarer Bjørn Bisserup.

Men det faktum, at forsvaret i flere årtier har været og stadig er engageret i konflikter ude i verden og nu også i stigende omfang assisterer det hjemlige politi med bevogtningsopgaver har én positiv konsekvens. Deltagelse i skarpe opgaver gør det lidt nemmere at tiltrække kvalificerede nye medarbejdere.

“Jeg er selv et produkt af den kolde krig, hvor vi ikke lavede ret meget andet end uddannelse og træning. Hvis det ikke gik godt i dag, kunne vi gøre det om i morgen. Vi ventede på noget, man ikke troede på nogensinde kom. I dag er det en væsentlig rekrutteringsfaktor, at forsvaret rent faktisk løser rigtige, konkrete opgaver,” forklarer Bjørn Bisserup.

Ifølge forsvarets egen måling hersker der mistillid blandt de ansatte til jer i ledelsen. Hvilken rolle spiller det for rekrutteringen af fremtidige soldater?

“Den måling er fire år gammel. Jeg har for nylig spurgt, fordi medierne hele tiden italesætter det, om hvad jeg skal gøre for at genoprette tilliden. Men der kommer ikke noget konkret svar. Der er nogle metafortællinger om at der ikke er sammenhæng mellem mål og midler. På nogle områder er det givetvis rigtigt. Men overordnet set tror jeg, at politikerne hører det samme om manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer fra ældreplejen, sundhedssektoren og på uddannelsesområdet. Hvis vi skal håndtere det her, så må vi have at vide, hvad det er for mål vi ikke kan nå, fordi vi mangler hvilke midler. Nogle steder har vi bemandingsproblemer, men ikke generelt. Man er nødt til at være konkret om hvad og hvem man mangler, så vi kan fokusere på at gøre noget ved det.”

Efter en rundrejse til hele forsvaret er Bjørn Bisserup ikke i tvivl om, at de ansatte løber hurtigt. Men overordnet er forsvaret ganske godt bemandet med 90-95 procent af stillingerne besat.

“Hvis man er kompagnichef, så mangler man måske syv-otte soldater, og det går jo nok. Problemet opstår, hvis to af dem, der mangler, er delingsførere, og der desuden mangler en kommandobefalingsmand, en motormekaniker og en forsyningsbefalingsmand. Så er problemet et helt andet. Vi er udfordret på konkrete områder, ligesom resten af samfundet, hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft. Vores største udfordring i de kommende år vil være rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.”

“Hvis man kigger på forsvaret som helhed, så er folk som mig en uddøende race“

Hvordan vil du så ændre forsvarets HR-politik for at kunne rekruttere og fastholde?

“Hvis man kigger på forsvaret som helhed, så er folk som mig en uddøende race forstået på den måde, at mange flere i fremtiden vil være her i kortere perioder. Det gælder både officerer, befalingsmænd og konstabler. Efter en periode her vil de skifte til noget andet udenfor. Det hænger sammen med, at i et forsvar, der er blevet mindre, er karrieremulighederne også blevet færre. Sådan må det være. Og det er en væsentlig grund til den nye officersuddannelse. Vel skulle vi spare nogle penge, men vi skulle også skabe en mulighed for at kombinere en akademisk uddannelse med en militær føreruddannelse. Vi kommer til at acceptere, at nogle af de unge forlader os igen, fordi vi ikke kan give dem den karriere, de gerne vil have.”

Ved det seneste forsvarsforlig i 2012, der beskar forsvaret med 2,7 milliarder kroner om året, forsvandt blandt meget andet også konstablernes ret til en civil uddannelse efter et antal års tjeneste. Det skal en ny erhvervsuddannelse for konstabler rette op på.

Forsvarschef Bjørn Bisserup på hans nye kontor i det nyindrettede danske “Pentagon” på Holmens Kanal 9 i København Foto: C. Sundsdal (2017)
Forsvarschef Bjørn Bisserup på hans nye kontor i det nyindrettede danske “Pentagon” på Holmens Kanal 9 i København Foto: C. Sundsdal (2017)

“I regeringens forligsudspil ligger en opgave, hvor vi skal se på, om vi sammen med de faglige organisationer kan lave en erhvervsuddannelse, sådan at man kan få noget med herfra i form af synlige kompetencer, når man har været her i en periode,” siger Bisserup.

Vil du anerkende, at de seneste mange års nedskæringer, som du har været med til at gennemføre, gik for vidt?

“Det forsvar vi har i dag, er ikke et produkt af det seneste forsvarsforlig i 2012, men derimod af forliget i 2004, hvor vi nedlagde mobiliseringsforsvaret og lavede et ekspeditionsforsvar. Det mener jeg ikke var forkert, for der var ingen trussel mod Danmark. Der kom derimod nogle ret krasse målsætninger for, hvad forsvaret skulle levere ude i verden, som vi har løst i de seneste 10-15 år. Det havde vi ikke kunnet gøre, hvis ikke vi i 2004 havde nedlagt mobiliseringsforsvaret. Vi har aldrig haft bedre materiel og udrustning end i dag. Men når det er sagt, så har vi heller aldrig været mindre. Der er ingen tvivl om at vi er udfordret på nogle områder. Men grundlæggende har vi et godt udgangspunkt for det næste forsvarsforlig, selv om det i sig selv ikke løser rekrutteringsopgaven eller skaber de nødvendige processer til at skaffe reservedele.”

Som forsvarsministerens rådgiver har Bjørn Bisserup været med til at støbe regeringens forligsudspil, som inden længe ventes at føre til beslutningen om blandt andet at opbygge en moderne brigade, som har alle de nødvendige kapaciteter til at kunne kæmpe selvstændigt.

Brigaden skal grundlæggende bestå af de tre nuværende bataljonskampgrupper plus noget mere, som lægger beslag på måske fire-fem milliarder af de i alt 12,8 milliarder ekstra til forsvaret, som regeringen har foreslået over seks år.

Der skal opbygges mere føringsstøtte, logistikenheder, ingeniørenheder og opklaringsenheder samt mere artilleri og luftværn. Der skal også anskaffes flere kampvogne.

Meget af brigadens materiel er allerede bestilt for penge i det nuværende forsvarsforlig. Heriblandt nye pansrede mandskabsvogne for 4,5 milliarder kroner. Alligevel tager det fem-seks år, inden brigaden er klar til brug – med et varsel på 180 dage, sådan som NATO har bedt om.

En af forklaringerne på det lange varsel er, at dele af brigaden forventeligt vil være udsendt til andre internationale opgaver, og først skal tages hjem, før brigaden kan samles.

“Men det er vel ikke svært at forestille sig, at hvis vi kommer i en situation, hvor NATO beder os sende brigaden til for eksempel Polen eller de baltiske lande, så befinder vi os i en ganske alvorlig situation. Så er der sket noget i verden,” siger Bjørn Bisserup. Og i en sådan alvorlig situation er brigadens udsendte dele forventeligt allerede på vej hjem eller nået hjem, når NATO´s anmodning måtte indløbe.

“Når man så oven  i ser, hvad forsvaret har ydet i Irak og ikke mindst Afghanistan, så har vi som dansk militært personel ikke grund til at kigge ned i asfalten. Det har vi bare ikke,”

Forsvaret har udsigt til en række andre nye kapaciteter som eksempelvis midler til at opdage og bekæmpe ubåde. Forsvarschefen har i sin rådgivning til forsvarsministeren taget udgangspunkt i NATO´s ønsker til dansk forsvar.

På længere sigt ønsker NATO, at den kommende brigade videreudvikles til en tung brigade, som vil indeholde bedre pansrede enheder og flere infanterikampkøretøjer, og det kan man så tage fat på at udvikle i næste forligsperiode.

“Når man så oven  i ser, hvad forsvaret har ydet i Irak og ikke mindst Afghanistan, så har vi som dansk militært personel ikke grund til at kigge ned i asfalten. Det har vi bare ikke,” siger Bjørn Bisserup med eftertryk.

Forsvarschef Bjørn Bisserup: Forsvaret har aldrig været bedre udrustet - og heller aldrig mindre. Foto: C. Sundsdal (2017)
Foto: C. Sundsdal (2017)

Men trods ønsket om at levere til NATO´s samlede forsvar er der alligevel en grænse for, hvor langt Danmark vil gå, i hvert fald i denne omgang. Mens der tegner sig bred enighed om at udruste Søværnets tre fregatter med det områdeluftforsvar, de er bygget til, har regeringen ikke lagt op til at anskaffe krydsermissiler til fregatterne.

Både Bjørn Bisserup og chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, har flere gange påpeget, at hvis det skulle blive aktuelt at sende tropper og forsyninger over Østersøen til de baltiske lande, må NATO være i stand til at forsvare sig mod eller endda på forhånd ødelægge russiske missilbaser ved Kaliningrad-enklaven, som kan true NATO´s forsyningslinjer. Og til det formål vil eksempelvis amerikanske Tomahawk-krydsermissiler med en rækkevidde på små 2000 kilometer være særdeles velegnede.

“I mit job kan man på den ene side sige, at det altid er rart at være bevæbnet til tænderne. Det er også nemmere at slå russiske missiler ud, når de står i ramperne fremfor når de er luften. Men man skal lige overveje den strategiske impact af at anskaffe krydsermissiler. Hvordan vil det blive opfattet i Rusland? Vil Tomahawk-missiler betyde nye krav til dansk forsvar – ville vi for eksempel blive bedt om at bruge dem andre steder på kloden? Alle de overvejelser skal man gøre sig, inden man hovedkuls køber Tomahawk eller en anden form for strike-kapacitet, bare fordi det isoleret set er den mest rigtige løsning. Men jeg vil på den anden side heller ikke afvise tanken.”

Spørgsmålet er imidlertid, om Danmark overhovedet ville få lov at købe. I USA diskuterer sikkerhedspolitiske forskere, om det vil være i USA´s samlede interesse at udruste nære allierede som Japan, Australien og i Europa eksempelvis Danmark med Tomahawk. I et essay fra 2015 nævner en forsker, Robert Crumplar fra US Naval Institute, Danmark blandt en række lande, som har vist interesse for Tomahawk-missilerne.

“… man skal lige overveje den strategiske impact af at anskaffe krydsermissiler. Hvordan vil det blive opfattet i Rusland?“

Men foreløbig har kun Storbritannien fået lov til at anskaffe Tomahawk til deres ubåde. Polen bad i 2015 om tilladelse til at købe, men har tilsyneladende ikke fået et positivt svar. I stedet taler polakkerne med Frankrig om at købe missiler og ubåde.

“Jeg ved ikke, om Danmark ville få et ja, hvis vi bad om Tomahawk. Men der findes også andre missiler. Du kan få en kapacitet, som rækker 400-500 kilometer,” siger Bjørn Bisserup.

I den næste forligsperiode begynder leveringen af de 27 nye F35 kampfly, som et bredt flertal har besluttet at købe.

En nylig rapport fra Rigsrevisionen har – atter  – udløst tvivl om det skrabede antal fly er tilstrækkeligt til at Flyvevåbnet vitterligt kan udføre de samme operationer, som 44 F16 flystel i dag leverer. Men ligesom forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er Bjørn Bisserup ikke i tvivl om, at forudsætningerne om blandt andet 250 flyvetimer per fly per år og en rådighed på 70 procent af tiden, vil holde.

Han påpeger, at fire andre F35-partnerlande regner med flere flyvetimer end man gør i det danske regnestykke, og de risici, der er forbundet med regnestykket, er beskrevet i rapporterne til politikerne. Rapporter, som Bjørn Bisserup selv har været med til at skrive.

Er du sikker på, at der ikke bliver behov for alligevel at købe nogle flere fly om nogle år?

“Det vil ikke ske i min tid. Men i sidste ende er det et spørgsmål om ikke at købe flere fly, end der absolut er behov for. Er der risici? Ja. Og er de beskrevet? Ja, hvis du spørger mig. I sidste ende må man foretage en afvejning af risici overfor samfundets samlede økonomiske ressourcer. Det må vi gøre i forsvaret ligesom man må gøre på alle andre områder. Og når amerikanerne har nået de 250 timer i visse sammenhænge, er regnestykket så helt sort? Der er trods alt fire år, til flyene begynder at komme. Samlet set tror jeg stadig, at anskaffelsen hviler på et sundt grundlag.”

1 kommentar

Klik her for at skrive en kommentar

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

/* ]]> */