Folk fra Frømandskorpset og Jægerkorpset skal rekrutteres ind i Politiets Aktionsstyrke

Med tilladelse fra Justitsministeriet arbejder Rigspolitiet på en model, så det stik modsat tidligere vil blive muligt at rekruttere direkte til Aktionsstyrken fra Forsvaret. Det er Folketingets retsordførere blevet fortroligt orienteret om inden sommerferien, erfarer Berlingske.

Oplysningerne er siden blevet bekræftet over for Berlingske i et skriftligt svar fra Justitsministeriet.

»Justitsministeriet kan bekræfte, at Rigspolitiet arbejder på at lave en ny rekrutteringsmodel, som betyder, at andre faggrupper kan indgå i politiets aktionsstyrke. Det sker for at udvide rekrutteringsgrundlaget. Rigspolitiet forventer, at de fra årsskiftet vil begynde at rekruttere egnede personer, der har erfaring gennem uddannelse og tjeneste i f.eks. relevante dele af forsvaret,« lyder det i svaret.

Ifølge Berlingskes oplysninger er det folk fra forsvarets specialoperationsstyrker, Frømandskorpset og Jægerkorpset, man vil rekruttere.

Tiltaget skyldes, fremgik det af orienteringen, at der ikke er nok kvalificerede ansøgere, der kan klare de høje krav til Aktionsstyrken, der bliver sat ind ved komplicerede opgaver i samfundet som gidselredning, terrorbekæmpelse og farlige anholdelser.

Det nye rekrutteringsgrundlag møder kritik fra både politisk hold og fra eksperter. Det ses som et nyt skred i diskussionen om, hvorvidt militæret skal bidrage mere til det danske politi, der på flere områder er under pres. Frygten er, at det kan føre til et mere militaristisk samfund.

Aktionsstyrken opererer under Politiets Efterretningstjeneste (PET), og de nye rekrutteringstanker er langtfra uproblematiske, lyder det fra tidligere chef for PET Jakob Scharf.

Han mener, at det især rejser flere problemer, når man begynder at rekruttere folk, der ikke har politimæssig uddannelse og erfaring.

»Aktionsstyrken er en politistyrke med uddannede politifolk. De er en del af politiet, og de har politibeføjelser. Derfor er det noget meget afgørende, at skarpe indsatser over for civile løses af politifolk, der har politiarbejde inde under huden fra praktisk politiarbejde, som du ikke kan læse på skolen. Så jeg mener, man skal tænke sig godt om, for den træning, man har i Forsvaret, og de regler, der gælder der, er grundlæggende noget helt andet,« siger­ Jakob Scharf til Berlingske.

Justitsministeriet oplyser i svaret til Berlingske, at de ansatte i Forsvaret »helt eller delvist besidder de særlige kompetencer, som medarbejdere i Aktionsstyrken skal være i besiddelse af«, og at »de vil få den nødvendige uddannelse, som ansættelse i politiets aktionsstyrke kræver«.

På Christiansborg er flere partier stærkt bekymrede for både den nye rekrutteringsmodel og for den generelle udvikling.

»Det er dybt, dybt problematisk, at militæret rykker længere og længere ind i vores politi. Vi har jo besluttet at opdele vores beredskab i forskellige styrker, fordi de varetager forskellige opgaver. Så det er klart, at man kan blive enormt bekymret for, hvad det betyder for politiets arbejde, hvis der begynder at komme forsvarsstyrker ind,« siger Alternativets retsordfører, Carolina Magdalene Maier til Berlingske.

Samme toner lyder fra Enhedslisten, og både SF og de Radikale er grundlæggende også skeptiske og kræver yderligere svar fra Søren Pape Poulsen.

Det har ikke været muligt at få et interview med chefen for hverken Aktionsstyrken, forsvarets elitekorps eller med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

/ritzau

Tilføj kommentar

Klik her for at skrive en kommentar

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

/* ]]> */