Danmark forhindrer kinesisk opkøb af marinebase i Grønland

Flådestation Grønnedal Foto: Forsvarets Bibliotek
Flådestation Grønnedal lukkede i 2014, og har været til salg helt eller delvist siden. Men da kinesisk interesse viste sig, var den tidligere marinestation ikke længere til salg. Foto: Forsvarets Bibliotek

Danmark forhindrer kinesisk opkøb af marinebase i Grønland

Af Christian Brøndum

Det var ikke et pludseligt erkendt behov for at oplagre materiel og holde øvelser, der i sidste uge fik regeringen og forsvarsforligspartierne til at træffe beslutning om at fastholde Marinestation Grønnedal i Sydgrønland som militær ejendom.
Det var derimod først og fremmest risikoen for, at marinestationen kunne havne i hænderne på en kinesisk opkøber, der før sommerferien fik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at søge politisk opbakning til at fastholde Grønnedal som forsvarets ejendom. Det bekræfter fem kilder overfor Defencewatch.dk

Kursændringen skete efter fire års forsøg på at rydde op efter mange års olieforurening og på at sælge Grønnedal. Køberinteressen har med kun få seriøse bud ikke været stor. Men blandt de interesserede viste sig en kinesisk virksomhed, hvilket blev årsagen til, at statsministeren i forsommeren orienterede partilederne for forsvarsforligspartierne om situationen.

Ifølge oplysninger fra en række kilder til Defencewatch.dk fik statsministeren klar opbakning fra partilederne til at undgå et kinesisk problem ved ganske enkelt at droppe salgsplanerne.

Overfor Defencewatch.dk påpeger en kilde med nært kendskab til regeringens overvejelser, at regeringen ved ikke at oplyse om den virkelige årsag til at beholde Grønnedal forsøger at undgå at lægge sig ud med både den kinesiske regering og med det grønlandske selvstyre, der tidligere har arbejdet for at tiltrække internationale investeringer til Grønland.

Ifølge oplysningerne til Defencewatch.dk er det hensigten at bevare omkring 25 huse på Grønnedal, hvor seks-syv ansatte skal vedligeholde bygninger og andre faciliteter. De øvrige huse på marinestationen, der tidligere har rummet flere hundrede soldater og civile, er i dårlig stand og skal nedrives.

Marinestation Grønnedal blev opført af det amerikanske forsvar i 1942 for at beskytte den nærliggende, senere nedlagte kryolitmine. Efter 2. verdenskrig blev Grønnedal base for Grønlands Kommando, hvorfra indsættelsen af fly og skibe ved Grønland blev styret. Men efter etableringen af Arktisk Kommando i Nuuk blev Grønnedal lukket i 2014 og forsøgt solgt, ligesom miljøoprensningen blev sendt i udbud. På et samråd i Folketingets forsvarsudvalg den 28. januar i år understregede den daværende forsvarsminister, Peter Christensen, (V), at “ forsvarsministeriet ikke har noget behov for eller ønske om at videreføre Grønnedal – hverken helt eller delvist.”

Da ministeren kategorisk afviste at beholde Grønnedal, var Forsvarsministeriet ved at lægge sidste hånd på et flere år langt analysearbejde af forsvarets behov i Arktis. Ministeriet havde grundigt analyseret behovene for blandt andet øget satellitovervågning og for at styrke blandt andet Arktis Kommando i Nuuk. Men Grønnedal skulle altså fortsat afhændes eller nedlægges.

Rapporten om forsvarets fremtidige opgaver i Grønland, der blev offentliggjort i juni, nævner da heller ikke noget behov for at fastholde marinestationen som depot eller som base for øvelser i Grønland.

Men da beslutningen om at afhænde Grønnedal skulle begrundes officielt, havde Forsvarsministeriet angiveligt i sidste øjeblik opdaget et behov for et “strategisk, logistisk støttepunkt, som kan anvendes dels til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøbekæmpelsesmateriel mv., dels til øvelses- og uddannelsesformål,” som det formuleres i den politiske aftale om at fastholde Grønnedal.

Defencewatch.dk har bedt en række af partiernes forsvarsordførere om at kommentere beslutningen om at fastholde Grønnedal som miltær base, men de har alle afvist at kommentere på grund af pålagt fortrolighed om sagen.

Det er ikke lykkedes at træffe hverken den tidligere forsvarsminister eller den nuværende, Claus Hjort Frederiksen, (V), der er på rejse.

Kina har i de senere år vist en stigende interesse for det arktiske område. I 2013 opnåede Kina observatørstatus i Arktisk Råd. Kina har indgået en frihandelsaftale med Island, hvor Kina også har investeret i blandt andet methanolproduktion.

I september i år købte det kinesiske mineselskab, Shenghe Resources Holding Co Ltd., en andel i Greenland Minerals and Energy Ltd. (GME), der ejer Grønlands største forekomst af sjældne metaller og uran i Kvanefjeldet i Sydgrønland.

I Grønland er der stærk politisk uenighed, om uranforekomsten må udnyttes, ligesom det vil kræve dansk underskrift på internationale aftaler, hvis Grønland i fremtiden skal blive eksportør af uran. Men de usikre fremtidsudsigter forhindrede altså ikke den kinesiske investering i GME.

For knap to år siden, i januar 2015, købte det Hong Kong-baserede General Nice Development Limited retten til at bryde jernmalm i et område 150 kilometer fra Nuuk.

På samrådet den 28. januar i år oplyste daværende forsvarsminister Peter Christensen, at miljøoprydningen på Grønnedal – med stor usikkerhed – var anslået at koste mellem 125 og 250 millioner kroner, hvis hele området skulle ryddes for forurening og for bygninger. Men det ville ifølge Peter Christensen være muligt at efterlade og sælge en del af bygningerne til en ny ejer, som i så fald desuden skulle påtage sig ansvaret for eventuel fremtidig forurening af området.

Men få måneder senere blev muligheden for at sælge området altså standset.

 

3 kommentarer

Klik her for at skrive en kommentar

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev