Analyse: Forsvarsudspil med huller

Forside cover 'Udspil til nyt forsvarsforlig 2018–2023'

Forventeligt.

Sådan kunne en karakteristik af regeringens forsvarsudspil for de seks år fra 2018-24 lyde. Regeringen vil løfte forsvarsbudgettet med sammenlagt over de seks år med knap 13 milliarder kroner, hvilket lyder af meget. Men i forhold til samlede forsvarsudgifter over de seks år på i dagens penge rundt regnet 132 milliarder kroner er regeringens “substantielle løft” ikke 20 procent, men snarere det halve.

Kun i det sjette og sidste år af forligsperioden, hvor budgettet hopper fra ekstra 2,8 mia kroner til ekstra 4,8 milliarder kroner, vil det “substantielle løft” nå op på godt 20 procents stigning i forhold til dagens forsvarsbudget.

Men uanset om man mener, at regeringen har leveret det “substantielle løft” eller ej, er det en kendsgerning, at regeringen efter næsten 30 år med en omtrent ubrudt række af spare-forlig nu lægger op til et større dansk forsvar. Danmark skal opstille en brigade på omkring 4.000 mand, som skal kunne udsendes som troppeenhed, hvilket betyder, at den skal kunne klare sig selv med alt, hvad der hører til konventionel krigsførelse. Dermed opfylder regeringen et af NATO´s varme ønsker til Danmark. Også den længe ventede etablering af områdeluftforsvar på fregatterne og en række andre nye kapaciteter imødekommer NATO-ønsker til dansk forsvar.

Er logistikken på plads?

Sortseere vil måske betvivle, at den nye brigade vil få det indhold, som regeringen nu stiller i udsigt. Vil pengene række til alt det nødvendige nye og kostbare materiel, som den får brug for? Det drejer sig om luftforsvar, panserværn, mere artilleri, flere kampvogne og mere endnu. Og ikke mindst: Hvordan skal 4000 mand plus adskillige kilometer køretøjer deployeres og forsynes? Ganske vist forudsætter regeringen et varsel på 180 dage, altså et halvt år, men er det tilstrækkeligt til at opbygge den nødvendige logistik?

De tre fregatter vil omsider blive udrustet med det områdeluftforsvar, som de er bygget til. Dertil kræves de såkaldte SM2-missiler, der kan nedkæmpe lufttrusler nogle hundrede kilometer ud. På sigt er det ambitionen at anskaffe SM6-missiler, der er et væsentligt mere avanceret og langtrækkende missil, der kan ramme både fly, ballistiske missiler og overflademål på havet.

Krydsermissiler eller ej

Men udspillet nævner ikke ønsket om også at udruste fregatterne med en strike-kapacitet i form af Tomahawk-missiler, der kan bruges til at angribe eksempelvis russiske missillaunchere på meget lang afstand. Det er ellers en kapacitet, som forsvarets ledelse har talt om. Fregatternes missillauncher, Lockheed Martins MK41, er bygget til også at rumme disse missiler, som eksempelvis vil gøre det muligt at bekæmpe russiske missillaunchere, der fra Kaliningrad kan true NATO-troppeskibe til de baltiske lande.

LÆS OGSÅ :   De Radikale kræver et opgør med forsvarsforbeholdet under kommende forsvarsforlig

Der kan være flere grunde til, at strike-kapaciteten ikke er nævnt i regeringsudspillet. Økonomien kan spille den afgørende rolle. Men det er også en mulighed, at der er tvivl om amerikanerne vil levere de avancerede krydsermissiler med tilhørende koder til Danmark. Hidtil er det, udover USA selv, kun Storbritannien, der har Tomahawk-missiler til rådighed.

 

Da Danmark efter Kosovo-krigen i 1999 ville anskaffe præcisionsudstyr til flybomber, i øvrigt efter amerikansk opfordring, tog det flere års diplomatisk indsats, inden det lykkedes daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i en snak med daværende præsident George W. Bush at overtale amerikanerne til at stille de koder til rådighed, som krævedes for at benytte bomberne. I det kæmpestore amerikanske sikkerhedsapparat kan der være langt fra den afdeling, der ønsker at udstyre en nær allieret med avancerede våben, til en den anden afdeling, der beslutter om koder kan udleveres.

Ifølge forsvarsministeren ruller forberedelserne til anskaffelse af dansk sensorkapacitet som bidrag til NATO´s missilforsvar videre. Beslutningen om at stille sensorkapaciteten til rådighed blev meddelt NATO på topmødet i Wales i 2014, og lød på en fregat med sensor. Men ved fremlæggelsen af regeringsudspillet lod Claus Hjort Frederiksen forstå, at der også kunne blive tale om at opstille en BMD-radar på land. BMD-projektet blev vedtaget i sidste forsvarsforlig, og hører formelt ikke hjemme i et nyt forlig. Men ministerens fremlæggelse lød ikke som om sagen har den højeste prioritet.

Fregatternes værdi

Fregatterne er et godt eksempel på, hvorledes relativt begrænsede investeringer i strategiske kapaciteter som netop ballistisk missilforsvar, områdeluftforsvar og krydsermissiler kan øge dansk forsvars værdi for NATO. Og i en situation, hvor Danmark – trods det “substantielle løft” – i 2024 vil være langt fra målet om at bruge 2 procent af BNP til forsvaret – vil de strategiske kapaciteter alligevel sikre Danmarks anseelse i NATO.

“Det er bedre at være en ‘”dårlig betaler” til NATO, men med dybt relevante kapaciteter, end at være en dårlig betaler med irrelevante kapaciteter,« forklarede chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, for nylig i Politiken.

På havet vil regeringen desuden øge fregatternes evne til forsvar mod ubåde, ligesom de maritime Seahawk-helikoptere skal udrustes med det sonarudstyr, som de er bygget til, men som Danmark betalte for ikke at få leveret, da helikopterne blev bestilt i 2012. Hvis NATO får brug for at sende tropper over havet til NATO-landene på den anden side af Østersøen, bliver der brug for kapaciteter som sonar- og torpedoudrustede Seahawk helikoptere til at “bane vejen” gennem eventuelle russiske ubådstrusler.

LÆS OGSÅ :   Regeringen vil give Forsvaret 12,8 milliarder over seks år

Udspillet fortæller ikke, om Danmark skal aktivere det gamle minevåben, der stadig findes på depoterne. Og hvad med minerydningskapaciteten, der blev voldsomt beskåret efter Murens fald?

Regeringen vil gennemføre slankningen af især Hærens to-strengede struktur, hvilket blandt andet vil få betydning for uddannelses- og udviklingsaktiviteterne. Hvilken betydning den ændring får for kvaliteten af forsvarets ansatte og specialister, skal nok komme til debat nu.

Cirklens kvadratur

Men det største politiske kunststykke handler om den fremtidige brug af værnepligten. Af hensyn til Dansk Folkeparti og de konservative øges antallet med omkring 500. Og af hensyn til Liberal Alliance, der anser værnepligt for overflødig og modsætter sig tvang, må de værnepligtige ikke have pligt til noget, med mindre antallet af frivillige kommer under 90 procent. Sådan løser man cirklens kvadratur, når der går værdipolitik i i forsvaret.

Claus Hjort Frederiksen har på forhånd opgivet et par andre, oplagte sparemuligheder, som ellers blev anbefalet i de konsulentrapporter, som forsvarsledelsen selv har været med til at udarbejde forud for regeringens forligsudspil. Anbefalingen om at reducere antallet af døgnbemandede redningshelikoptere i Jylland fra to til en enkelt er droppet, selv om man derved sagde nej til en trecifret millionbesparelse. Og på den værdipolitiske front har ministeren på forhånd opgivet forslaget om at flytte Hærens Officersskole fra Frederiksberg Slot – der er komplet uegnet til skoleformål – til Forsvarsakademiet på Svanemøllens kaserne. Hverken Dansk Folkeparti eller konservative vil acceptere, at forsvaret forlader slottet på Valby Bakke. Men udspillet forhindrer tilsyneladende ikke, at Søværnets Officersskole på Nyholm kan flytte til Svanemøllen, som dermed vil kunne samle en campus på 300-400 elever og ansatte.

Et problem der ikke vil forsvinde

Til gengæld for ikke at løse problemet med Hærens Officersskole nu kan man være relativt sikker på, at problemet vil dukke op hvert fjerde eller hvert femte år, når nye forsvarsforlig skal indgås. Og på Svanemøllens kaserne står nu en bygning, som er blevet genopbygget efter tunnelarbejde ved siden af kasernen, og som er som skabt til at rumme Hærens Officersskole.

LÆS OGSÅ :   Regeringens forsvarsudspil vækker glæde hos Nato

Et af de mest interessante nyskabelser står ikke at læse i den trykte pamflet om forligsudspillet, men blev fremsat af forsvarsministeren under fremlæggelsen af udspillet i Statsministeriet. Det handler om forholdet mellem forsvarets politiske ledelse i Forsvarsministeriets departement og forligspartierne på den ene side, og forsvarets ledelse på den anden. Inden for en ramme, omfattende fire søjler, skal forsvaret selv have større frihed til at træffe beslutninger. Det er ikke politikerne, der skal beslutte, om der skal flyttes to mand fra den ene til den anden myndighed, lod forsvarsministeren forstå.

Forsvarsledelsen vil blandt ikke kunne lukke kaserner eller ændre på den regionale balance – altså placeringen af forsvarets arbejdspladser rundt i landet – på egen hånd. Men ellers skal frihedsgraderne øges. Om det holder i praksis, eller om skruetrækkerne fra departementet og ud i systemet vil forblive lige så lange som hidtil, står tilbage at se.

Lige nu er Værnsfælles Forsvarskommando ved at flytte sammen med departementet i den gamle Hafnia-bygning ved Kongens Nytorv, hvilket i hvert fald ikke gør den geografiske afstand mellem departement og forsvarsledelse længere.

Udspillet efterlader andre huller og ubesvarede spørgsmål. Vil forligskredsen fylde hullerne op i de enheder, hvor der mangler for eksempel premierløjtnanter i større antal og hvor oversergenter må tage ledelsesopgaver til sig, som de ikke er uddannede til? Hvordan vil man rekruttere de mange nye folk, som er forudsætningen for at bygge den nye brigade op? I den nuværende struktur skal flere hundrede stillinger nedlægges, hvilket forventes at ske ved naturlig afgang i de næste år. Men de nye kapaciteter vil kræve i omegnen af 1.400 nye stillinger besat. Hvor skal de komme fra når der i forvejen er rift om kvalificerede unge mennesker i Danmark?

Hurtig aftale mulig

Om forsvarets strategiske skift bliver gennemført som annonceret, vil de næste uger vise. Efter partiernes reaktioner at dømme burde et forlig kunne indgås relativt hurtigt, hvilket viser, at forsvarsministeren har gjort sig umage med forhåndssamtaler med partierne, ikke mindst Dansk Folkeparti og Socialdemokraten.

Og den del, der handler om at stille NATO tilfreds, er tilsyneladende lykkedes i den indledende fase. NATO´s generalsekretær, Jens Stoltenberg, meddelte i hvert fald sin tilfredshed med udspillet få timer efter fremlæggelsen i Statsministeriet. Og den form for anerkendelse fra Bruxelles til danske forsvarsplaner har der historisk været langt imellem.

8 kommentarer

Klik her for at skrive en kommentar

  • Kære Christian, god analyse af de grundlæggende elementer i forligsudspillet. Jeg har dog noget svært ved at følge din konklusion on, at Frederiksberg Slot er komplet uegnet som skole for hærens officerer. Vil det så sige, at hæren og forsvaret har levet med en “komplet uegnet” løsning i mere end 150 år?

    • Tak for kommentarerne. Mit bedste svar er denne artikel fra 2015, som omtaler to indstillinger fra forsvarets ledelse i henholdsvis 2012 og 2015 om at flytte Hærens Officersskole til Svanemøllen og den nyindrettede bygning dér.
      https://www.b.dk/nationalt/forsvaret-vil-roemme-frederiksberg-slot
      Der findes en grundig gennemgang af slottets (manglende) brugbarhed og udgifterne til at istandsætte den ) i daværende Forsvarskommandoens rapport fra 2012. Desværre kan jeg ikke finde den på b.dk, men departementet fremskaffer den vel gerne.
      Endelig: Enhver, der har besøgt slottet, når der er mange kadetter (hvilket der ikke har været de seneste år, men vel snart bliver igen) vil opleve, hvordan man skal vandre gennem det ene fyldte klasseværelse efter det andet for at komme rundt. Der er altså grunde til, både økonomiske og praktiske, til at forsvarets ledelse gennem adskillige år har ønsket at flytte HO. Og så mener man jo, at kadetterne får mere ud af at færdes på samme campus. Men om det er korrekt, ved jeg naturligvis ikke.

      • Christian, jeg er overhovedet ikke enig med dig. Jeg kommer til at tvivle på, om du har besøgt slottet i nyere tid, og om du har “set bag” tallene i rapporten fra 2012, som var behæftet med flere faktuelle fejl om investringsbehovet. Faktum i dag er, at du finder nogle af hovedstadens mest moderne klasselokaler på kongeetagen (klasseværelserne omkring Ridersalen) samt et State of the art auditorium i det gamle Ridehus. Du refererer til den maksimimsbelægning af slottets kapacitet, der kulminerede omkring 2012-13 – hvis jeg ikke husker helt galt over 400 kadetter og elever på een gang. Slottet kunne/kan rumme det, omend der var trangt. Kan Svanemøllen rumme et optag på omkring 400 elever/kadetter fra hæren på en gang? Jeg tvivler! Jeg står gerne til rådighed med flere oplysninger. Jeg har – som du givet husker det – været der i nyere tid.

  • Undlader man at flytte Hærens Officersskole fra Frederiksberg slot til Svanemøllen bortfalder hovedargumentet for at flytte søværnets (og Flyvevåbnets) Officersskoler til samme lokation. Tanken var vel at de tre skoler sammen skulle skabe et frugtbart miljø til fremme af værnsfælles tankesæt og synergi. Derfor er der god grund til at revurdere evt. beslutninger i så henseende og bl.a. bevare Søværnets Officersskole i de fine bygninger på Nyholm hvor det unikke maritime miljø stadig lever. Iøvrigt er der god grund til at passe på den øvrige skolestruktur, bl.a. for sergentuddannelsen. I Frederikshavn er der skabt en velfungerende struktur og det vil være uklogt at rive denne struktur op og flytte den væk fra Flådestationens sømilitære kultur og de tilhørende kapaciteter.

    • Niels, jeg er også meget enig med dig I, at Søværnets kadetter fortsat skal uddannes på den unikke uddannelsesinstitution på Holmen. En ung officer i Søværnet har et væsentlig større behov for at være tæt på den sømilitære profession og ånd, end et pseudo værnsfælles fællesskab på Svannemøllen. Værnsfælles tankesæt og synergi skal udvikles sener i karrieren, men efter Videreuddannelsestrin I er “effektiviseret” bort, er det selvfølgelig blevet sværere. Måske det kan klares med sidemandsoplæring og on-the-job træning!

  • Den Norske regerings plan indtil 2034 er at bruge 180 Mia på Forsvaret, herunder 54 mia til invistering i nyt materiel til hæren:
    Nyt højmobil Panseret Artilleri.
    Nye Kampvogne og ingen opgradering da det er set som en dårlig invistering.
    Nyt raket Artilleri
    Ny kamp luftværn.
    16 måneders værnepligt.
    Udstiller det det danske forslag som det, det er: Kejserens nye klæder.

    https://www.vgtv.no/video/147930/forsvarsministeren-legger-fram-landmaktutredningen

    • @Rasmus, det er den forsvarskommission vi skulle have haft herhjemme, så analysearbejdet var gjort på forhånd. I stedet er der sket det at regeringen har lavet deres egen plan for lukkede døre, og som vi kan se er det en plan uden substantielt løft i de fem første år af planens seks år. Den er altså hel uden bid og Jarlow og de konservative har mest fået pyntegrønt. Og ved siden af beholder politikerne magten over hvor forsvarets arbejdspladser skal ligge, så de kan bruges til at føre lokalpolitik, da det er vigtigere end forsvarspolitikken.

Translate:

Modtag vores nyhedsbrev

/* ]]> */